Du kan opsige når som helst. En opsagt pakke eller et opsagt domæne kører videre til udløbsdatoen og fornyes derefter ikke. Du kan opsige i kontrolpanelet eller uden at logge ind.
Opsig i kontrolpanelet
Trin 1: Åbn Mine produkter
Log ind på kontrolpanelet, og vælg Mine produkter i menuen. Her står dine abonnementer, domæner og tilvalg.
Trin 2: Tryk Opsig
Tryk Opsig ud for den pakke eller det domæne, du vil stoppe. Et vindue spørger fx Opsig Pro? og forklarer, at produktet kører til udløbsdatoen og ikke fornyes.

Bekræft opsigelsen i vinduet Trin 3: Bekræft
Tryk Opsig i vinduet. Du kan blive bedt om at bekræfte med din adgangskode eller passkey – det beskytter mod, at andre opsiger dine produkter.
Trin 4: Tjek ophørsdatoen
Produktet får status Opsagt, og i stedet for fornyelsesdatoen står Ophører og datoen. Øverst på siden står, hvornår opsigelsen gælder fra, og om du får penge tilbage.
Opsig uden at logge ind
Kan du ikke logge ind, kan du bruge siden Opsig en aftale på sitewig.com.
- Udfyld E-mail og Kundenummer eller ordrenummer. Navn og hvilken aftale det gælder er valgfrit, men gør det lettere for os.
- Vælg Ordinær opsigelse eller Ekstraordinær opsigelse, og skriv eventuelt en Ønsket ophørsdato – tomt betyder hurtigst muligt.
- Tryk Videre, kontrollér oplysningerne, og tryk Opsig nu.
- Du får en kvittering med reference og tidspunkt. Gem eller print den.
- Passer e-mail og nummer til en konto, sender vi en e-mail med et link. Klik på linket inden 7 dage for at bekræfte opsigelsen.

Hvad sker der efter ophør?
- Alt virker, indtil den betalte periode slutter.
- Derefter har du 30 dage til at hente dine data. Så slettes de fra vores systemer, og kopier i backups slettes inden for yderligere 30 dage.
- Fakturaer gemmer vi så længe, loven kræver.
Penge tilbage ved opsigelse
- Forbrugere: når den første 12-måneders periode er slut, kan du opsige med 1 måneds varsel og få pengene for de hele, ubrugte dage tilbage. I Norge er bindingen højst 6 måneder. Har du lige købt, gælder i stedet fortrydelsesretten på 14 dage.
- Virksomheder: pakken kører perioden ud, og forudbetalte beløb refunderes ikke.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kan jeg ikke opsige mit domæne?
Har domænet fornyelsesbeskyttelse, får du beskeden om, at det ikke kan opsiges, før beskyttelsen er slået fra under Domæneskjold. Slå beskyttelsen fra, og prøv igen.
Kan jeg opsige webhotellet og beholde mit domæne?
Ja. Opsig pakken og ikke domænet. Domænet fornyes så for sig. Ser du valget Kun domæne under Skift pakke, kan du også bruge det – det viser præcis, hvad der lukkes og slettes, før du bekræfter.
Kan jeg opsige et tilvalg som Domæneskjold?
Vi er ved at åbne for at opsige tilvalg under Mine produkter. Indtil knappen Opsig står ud for tilvalget, så skriv til support@sitewig.com.