En database, som intet website bruger længere, optager en af pladserne i din pakke. Du kan slette den på under et minut. Databasen og alle dens data forsvinder med det samme og kan ikke fortrydes.
Tjek før du sletter
- Har du en kopi? Eksportér databasen i Database-værktøj, hvis der er den mindste chance for, at du får brug for data igen. Se Eksportér din database.
- Bruger et website den stadig? Søg efter databasens navn, fx
u12345_old, iwp-config.phpeller i dine scripts' konfiguration. - Er det den rigtige? Navnene ligner hinanden. Tjek hele navnet, før du bekræfter.
Slet databasen
Trin 1: Åbn Databaser
Gå til Webhotel → Databaser i kontrolpanelet.
Trin 2: Tag en kopi
Klik Åbn ud for databasen, og eksportér den som SQL-fil, hvis du ikke allerede har en kopi.
Trin 3: Klik Slet
Klik Slet til højre på databasens linje.
Trin 4: Skriv navnet for at bekræfte
Vinduet Slet database beder dig skrive databasens fulde navn, fx
u12345_old. Det er for at undgå, at du sletter den forkerte.
Skriv det fulde navn for at bekræfte Trin 5: Bekræft sletningen
Klik Slet database. Du ser beskeden Databasen slettes, og linjen står med status Slettes, til den er væk. Derefter er pladsen i din pakke fri igen.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg fortryde en sletning?
Ikke fra kontrolpanelet. Har du ikke selv en kopi, så opret en database med præcis samme navn og forsøg at gendanne den fra de daglige backups – se Gendan en database fra en backup. Kontakt support, hvis det ikke lykkes.
Hvad sker der med brugeren til databasen?
Den slettes sammen med databasen. Et website, der stadig prøver at bruge den, viser en databasefejl.
Bliver jeg trukket mindre i pris, når jeg sletter en database?
Nej. Prisen afhænger af din pakke, ikke af hvor mange databaser du bruger. Du får blot en ledig plads til en ny database.