Start for 0 kr. – de første 3 måneder er gratisSe tilbuddet

Flyt til Sitewig

Tag dine DNS-records med fra den gamle udbyder

Få verifikationer, subdomæner og andre egne DNS-records med til Sitewig, før du skifter navneservere – med Records der skal med eller ved at importere hele zonen.

3 min. læsningOpdateret

På denne side
  1. 1. Records der skal med (i flytteguiden)
  2. 2. Importér hele zonen
  3. 3. Tilføj records i hånden
  4. Ofte stillede spørgsmål
  5. Skal jeg tage MX-records med?
  6. Kan jeg importere zonen efter navneserverskiftet?
  7. Hvad med DNSSEC?

Når du skifter navneservere, er det Sitewigs DNS, der svarer for dit domæne. Records, du selv har lavet hos den gamle udbyder – fx en Google-verifikation, et subdomæne til en ekstern tjeneste eller en CNAME til dit nyhedsbrev – skal derfor også findes hos Sitewig før skiftet. Ellers holder de op med at virke.

Du har tre måder at få dem med på.

1. Records der skal med (i flytteguiden)

I trin 5 i Domæner → Flyt hertil viser guiden de records, den har fundet i den gamle DNS, under Records der skal med. Tryk Tilføj hos Sitewig ud for hver. Det er den nemmeste vej, men guiden kan kun se records, den kan slå op udefra – fx kendte verifikationer.

2. Importér hele zonen

Kortet Importér DNS fra din gamle udbyder på domænets side sammenligner hele den gamle zone med din zone hos Sitewig, så intet bliver glemt.

Den gamle zone indsættes, sammenlignes og vises med status Mangler, Findes allerede, Afviger og Gammel udbyders mail – bliver tilbage
Sammenlign den gamle zone med Sitewig, og tilføj det, der mangler
  1. Trin 1: Hent zonen hos den gamle udbyder

    Mange udbydere kan eksportere DNS som en zonefil (BIND-format). Ellers kan du kopiere tabellen fra deres DNS-side.

  2. Trin 2: Åbn kortet på domænets side

    Gå til Domæner → Mine domæner, og vælg domænet. Tryk Importér DNS i kortet Importér DNS fra din gamle udbyder.

  3. Trin 3: Indsæt eller upload zonen

    Sæt teksten ind i Zone fra den gamle udbyder, eller tryk Upload fil. Under Format kan du lade Find selv stå – eller vælge BIND-zonefil, Tabel (tab eller semikolon), CSV eller JSON.

  4. Trin 4: Tryk Sammenlign

    Hver record får en status. De records, der typisk skal med, er valgt på forhånd. Kun records med status Mangler eller Afviger kan vælges.

  5. Trin 5: Tilføj de valgte

    Tjek listen, og tryk Tilføj valgte. Tallet i knappen viser, hvor mange records der tilføjes.

  6. Trin 6: Gem en kopi

    Tryk Eksportér zone (BIND) for at hente din nye zone som fil. Så har du en backup.

Hvad betyder status?

Mangler
Findes ikke hos Sitewig – skal typisk tilføjes
Findes allerede
Er allerede i din zone hos Sitewig
Afviger
Findes med en anden værdi – tilføjer du den, erstatter den din nuværende værdi
Konflikt
Støder mod en anden record eller Sitewigs standardopsætning
Ugyldig
Kunne ikke læses

Records, der hører til den gamle udbyders mail – fx deres MX, SPF og DKIM – er markeret bliver tilbage eller Laves af Sitewig. Dem skal du ikke tilføje. Linjer som SOA, domænets egne NS-records og DNSSEC-records springes også over, fordi Sitewigs navneservere selv laver dem.

3. Tilføj records i hånden

Har du kun et par records, kan du oprette dem direkte i afsnittet DNS på domænets side med Tilføj record. Se Tilføj, redigér og slet DNS-records.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg tage MX-records med?

Nej – ikke hvis din mail skal ligge hos Sitewig. Sitewig opretter selv MX, SPF, DKIM og DMARC til sin mailserver.

Kan jeg importere zonen efter navneserverskiftet?

Ja, men så har dine egne records manglet i den mellemliggende tid. Gør det helst før.

Hvad med DNSSEC?

Er DNSSEC slået til hos den gamle udbyder, advarer importen dig. Slå det fra dér, og vent til det er væk, før du skifter navneservere.

Fandt du ikke svaret?

Personlig support på support@sitewig.com – chat og e-mail, svar inden for 24 timer.