Start for 0 kr. – de første 3 måneder er gratisSe tilbuddet

Filer, SFTP og SSH

Upload store filer – når upload via hjemmesiden fejler

Får du fejl, når du uploader en stor video, et arkiv eller en backup gennem WordPress eller din hjemmeside? Sådan virker upload-grænsen, og sådan kommer du uden om med SFTP.

2 min. læsningOpdateret

På denne side
  1. Sådan ser fejlen typisk ud
  2. Upload filen med SFTP i stedet
  3. Ofte stillede spørgsmål
  4. Hjælper det at skifte PHP-version?
  5. Virker en php.ini eller .user.ini med højere grænse?
  6. Hvor meget plads har jeg?

Uploader du en fil gennem din hjemmeside – fx i WordPress' mediebibliotek eller et plugin til import – går den gennem webserveren og PHP. Her er der en fast grænse pr. upload, typisk 128 MB. Uploader du med SFTP, går filen direkte til disken, og grænsen gælder ikke.

To veje: upload gennem hjemmesiden passerer PHP med en grænse på typisk 128 MB, upload med SFTP går direkte til webhotellet
Grænsen gælder kun upload gennem hjemmesiden

Sådan ser fejlen typisk ud

  • WordPress skriver, at filen overskrider upload_max_filesize.
  • Browseren viser fejlen 413 Request Entity Too Large.
  • Uploaden når 100 % og forsvinder så uden besked.

Upload filen med SFTP i stedet

  1. Trin 1: Forbind med et FTP-program

    Forbind til webhotellet med FileZilla eller et andet program med SFTP på port 22.

  2. Trin 2: Find den rigtige mappe

    Til WordPress-medier er det typisk sites/main/public/wp-content/uploads. Til andre filer vælger du den mappe, din hjemmeside forventer.

  3. Trin 3: Upload filen

    Træk filen over. Der er ingen grænse pr. fil ud over den diskplads, din pakke har.

  4. Trin 4: Gør filen synlig i WordPress

    Filer, du lægger direkte i uploads, vises ikke automatisk i mediebiblioteket. Brug et plugin til at importere dem, eller – hvis du har SSH – kommandoen wp media import med stien til filen.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper det at skifte PHP-version?

Nej, grænsen er den samme i alle PHP-versioner. PHP-versionen skifter du under Webhotel → PHP – den gælder alle hjemmesider på webhotellet. Se skift PHP-version.

Virker en php.ini eller .user.ini med højere grænse?

Webserveren har sin egen grænse for, hvor store uploads den tager imod. Den kan du ikke ændre med en fil på webhotellet, så brug SFTP til store filer.

Hvor meget plads har jeg?

Det afhænger af din pakke. Under Webhotel → Diskforbrug kan du se, hvor meget du bruger.

Fandt du ikke svaret?

Personlig support på support@sitewig.com – chat og e-mail, svar inden for 24 timer.